• FRI fragt over 499,-
  • Julegaver byttes til 24/1-17
  • Prisgaranti

Badmintonketcher til skarpe priser fra Yonex, Victor og Li-Ning

BadmintonketcherBadmintonketcher til alle niveauer og spilletyper fra de bedste mærker: Yonex, Victor og Li-Ning

Når du skal vælge din nye badmintonketcher er der flere ting du skal tænke over. Du skal fx finde ud af hvilket niveau du rent spillemæssigt er på og om du vil ofre en masse penge på din nye badmintonketcher. Langt de fleste spillere bør vælge en ketcher til omkring 700-1000kr. da disse ketchere typisk er med et medium stift skaft, hvilket er det de fleste spiller har niveau til i badmintonverden. Når pris og niveau er afstemt er det tid til at kigge på spillestil og hvad du ønsker dig af en badmintonketcher. Skal den fremme et hårdt smash fordi dit spil er bygget op omkring angreb fra bagbanen. Skal det være en meget let ketcher der er ultra hurtig at reagere med, fordi du elsker at spille hurtigt fladt spil. Eller skal det være en blanding af de to ting, fordi du elsker kontrol og at kunne fange din modstander på kontra spil. Herunder har vi uddybet de forskellige ting du skal være opmærksom på når du vælger ketcher.

Balancepunktet

Når vi snakker balancepunkt i en badmintonketcher, så er der 3 forskellige slags. Hver slags balancepunkt har en spillestil som den egner sig til, eller en facet i spillet som den type ketcher fremmer. Hovedtung, som navnet antyder er hvor ketcheren er tungere i hovedet, eller rettere sagt føles tungere i hovedet, for i bund og grund vejer ketchere det samme, der er blot forskel på vægtfordelingen. Så du kan have 3 ketchere der alle vejer 85g, men når du står med dem i hånden vil de føles vidt forskellig og de vil være meget forskellige at spille med. Hovedlet er som navnet også antyder en ketcher der er let i hovedet og til sidst har du de neutrale ketcher, disse har en blanding af de to andre vægtfordelinger, hvilket gør dem neutrale eller et sted imellem hovedtung og hovedlet.

Hovedtung vægtfordeling er den som langt de flest spiller med. Grunden til dette er fordi en badmintonketcher som er hovedtung giver nem power og dermed egen den sig til mange ungdomsspillere. Grunden til den giver mere power ligger i helt basal fysik. Et tungt element som rammer et andet ellement overføre mere kraft til det element som rammes end hvis det havde været lettere. Det kan sammenlignes med en flue og et tog. Hvis der kommer en flue flyvende med 30km/t og den rammer dig gør det ikke ondt og det får dig slet ikke til at flytte dig. Men kommer et tog med samme fart så gør det ondt og du kommer til at flytte dig. Det samme gælder inden for badmintonketcher.

Hovedlet er den vægtfordeling som færrest bruger, men som vinder større og større indpas. Det gør den fordi spillet bliver hurtigere og hurtigere. En hovedlet badmintonketcher er nemmer at flytte og derfor nemmere at reagere med. At den er hurtigere at flytte gør også at man kan svinge den hurtigere gennem luften, men der er så ikke så meget vægt bagved når bolden rammes, hvilket går ud over power. De spillere som vælger en hovedlet ketcher er typisk dygtige spillere som spiller double eller mix og derfor gerne vil ind og styre det flade spil og kunne spille kontra på de hårde smash som kommer især i herre double.

Neutral vægtfordeling i en badmintonketcher benyttes typisk af motions spillere og øvede ungdomsspiller som ønsker en ketcher som kan bruges til både singel og double. Den neutrale vægtfordeling gør denne form for ketcher til en god all-round badmintonketcher. Med lige dele power og hurtig bevægelse følger også muligheden for at spille mere kontrolleret i alle spillets facetter, hvor de 2 andre vægtfordelinger har en klar fordel og en lille ulempe har denne form for ketcher som sådan ingen ulemper.

FleksibilitetBadmintonketcher flex

Skaftet på en badmintonketcher er mindst lige så vigtig som vægtfordelingen. Den kan nemlig både agere som katapult og som stabilitet der øger kontrollen i et slag. Ultimativt bør du finde den kombination af vægtfordeling og fleksibilitet i skaftet som passer bedst til din spillestil og det ene behøver ikke udelukke det andet. Som før nævnt, så agere skaftet som katapult når det belastes med en vis kraft. Det som der helt basalt sker er at ketcheren bevæges fra den ene ende (grebet) og fordi der er mere tyngde i enden end på midten (hoved og skaft) så bliver skaftet belastet og tvinges til at bøje i større eller mindre grad. Så når du svinger din ketcher mod fjerbolden i et slag, så bøjer ketcherhovedet en smule bagover hen imod bolden. Når bolden træffes skal ketcheren så helst flexe den anden vej, så bolden får ekstra fart, hvis ketcheren ikke gør dette bliver dine slag meget bløde og høje. Så det er med at vælge sit flex nøje og dette skal kombineres med vægtfordelingen, da det er klart skaftet bliver udsat for mere kraft hvis ketcheren har en hovedtung vægtfordeling frem for en hovedlet vægtfordeling. Der findes 4 fleksibiliteter i badmintonketcher: fleksibel, medium stiv, stiv og ekstra stiv.

Aerodynamik

Det siger sig selv at når en ketcher svinges igennem luften vil der være en vis form for luftmodstand. Denne luftmodstand tager noget af farten ud af vores slag og derfor er det vigtigt at tænke aerodynamik nå vi snakker badmintonketcher. De forskellige mærker har forskellige teknologier de bruger til at fremme aerodynamikken i deres badmintonketcher. Li-Ning arbejder med air-stream teknologi som er huller i rammen som går det muligt for luften at passere direkte igennem ketcheren. Det er en af de mes nyskabende teknologier som også stiller store krav til kvaliteten af ketcheren, da den bliver svækket af det manglende materiale i rammen. Victor arbejder med aero-sword teknologi som navnet antyder så er det en opbygning af ketcherhovedet der er formet som et sværd. Victor har lavet hele ketcherhovedet mere kantet og i stedet for rammen er oval både i toppen og bunden har de lavet rammen mere skarp lige som et sværd, så ketcher rammen skær sig gennem luften og derved mindsker vindmodstanden. Yonex bruger flere forskellige teknologier, den nyeste teknologi er en hybridramme som bliver tynder jo tætter man kommer på toppen af ketcherhovedet. Grunden til Yonex ikke bruger den samme type ramme i hele hovedet er at de gerne vil bibeholde stabiliteten i ketcheren som udspringer af bunden af rammen.

Opstrengning af badmintonketcherOpstrengning

Det sker selvfølgelig at din badmintonketcher springer på et eller andet tidspunkt og når du køer en ny ketcher kan det være en god ide at overveje at få en ny opstrengning i din badmintonketcher i stedet for den standard opstrengning som sidder i nogen ketcher fra fabrikken. Lige som med skaftet så er der her også ekstra kraft at hente eller ekstra kontrol alt efter hvad man vælger af opstrengning. Jo hårdere opstrengning du vælger jo mindre trampolineffekt er der i strengen, men til gengæld er der mere kontrol. Og omvendt hvis du vælger en bløder opstrengning får du mere trampolineffekt og mindre kontrol. Badmintonstrenge er meget tynde og det siger sig selv at jo hårde de strenges op jo nemmere springer de, samt jo hårde de er strenget op jo mere belaster de ketcherhovedet. Så det er bedst for pengepungen at vælge en lidt blødere opstrengning. Vi anbefale 11-12kg, som en god mellemvej.

Verdensrekorder

Badminton er uden sidestykke den hurtigste sport i verden. Rekorden for det hårdeste smash i verden er 493 km/t, hvilket er målt direkte ved udgangen af ketcheren. Det hårdest smash i verden målt når bolden kommer over på den anden side af nettet er 364 km/t, grunden til den stor forskel er at bolden mister en del fart når den flyver gennem luften. Det skal lige nævnes at begge rekorder er sat af venstrehåndede spiller Tan Boon Heong og Fu Haifeng. Så hvis du skal kunne slå hårdt skal du spille med venstre.

badmintongripGrip

Det du holdere ved på din ketcher er selvfølgelig også super vigtig og her er der flere forskellige former for grip. Alle badmintonketcher kommer med standart grip og dette er også langt hen af vejen godet nok. Dog vælger lang de fleste at skifte det med det samme ligesom med badmintonstrenge. Da man ofte får et favorit grip, ligesom man får en favorit opstrengning kan det være svært at spille med andet og da føling og touch betyder så utrolig meget i badminton kan det ikke betale sig at spille med standard opstrengning eller standard grip. De forskellige grip er frote, replacment og overgrip. Frote er et tykkere grip som har klister på bagsiden og på forsiden er det lige som et håndklæde, så det er godt til at absorbere sved og dejligt blødt. Replacement grip er det som der typisk sidder på ketcheren når du køber den. Det er et lidt tykkere grip der i gamle dage var lavet af læder. I dag er det lavet af et syntetisk skummateriale der er lagt uden på et stykke stof. Replacment grip er for de spillere som ønsker et lidt tykkere grip som er blødt og holder længe. Over grip er det sidste og det mest brugte grip til badmintonketcher i dag. Det er tyndere og så er det uden klister på bagsiden, så man opnår maksimal kontakt imellem ketcher og hånd. Da det er så tyndt skal det også skiftes lidt oftere. Yonex er den største producent af over grip med deres super grap, som er produceret i så store mængder at det ak vikles rundt om jorden 3 gange.

Sum og summarum

Når du skal vælge ny badmintonketcher er der flere ting at tage stilling til. De vigtigste ting er vægtfordeling og fleksibilitet i skaftet. Disse 2 ting er nøgle ting i hvordan en badmintonketcher er at spille med. Hvis vi lige opridser de væsentlige forskelle. Hovedtung gav mere power men mindre hurtighed i det flade spil. Hovedlet gør det modsatte, altså mindre power men hurtigere reaktion i det flade spil. Og de neutrale ketcher giver lidt af begge dele og giver mulighed for at spille mere kontrolleret. Fleksibiliteten i skaftet er en væsentlig faktor når vi snakker stabilitet i ketcheren og i slagene generelt. Det er også med til at slynge bolden endnu hurtigere afsted, lige som en katapult. Jo hårdere du kan svinge din ketcher jo stivere skaft skal du have. Begyndere og ungdomsspillere bør vælge et fleksibelt eller medium stift skaft og de meget dygtige ungdomsspillere og senior spillere bør vælge et stift eller ekstra stift skaft. Husk disse 2 ting påvirker hinanden, da skaftets fleksibilitet afhænger af hvor meget det belastes og jo mere vægt der er i hovedet på badmintonketcheren jo mere belastes skaftet og vil komme til at flexe mere. Så en meget hovedtung ketcher bør kombineres med et stift skaft.

Valg af opstrengning, vi anbefaler du får din nye badmintonketcher strenget op på den måde som du plejer, altså med det antal kilo som du er vandt til og med den streng som du er vandt til at spille med fra din nuværende ketcher. Sidst men ikke mindst så er det en fordel at have flere ens badmintonketcher, da hvis den ene springer i en kamp at man så ikke skal til at vende sig til en ny ketcher på de næste bolde.